Hej, jeg hedder Martin Kristensen.
Dyrehistorier for børn bliver skrevet, researchet, indlæst og redigeret af mig. Min fascination af dyr og natur har fulgt mig siden min egen barndom, og den er en stor del af grunden til, at jeg nu laver Dyrehistorier for børn.
Jeg er journalist, forfatter og historiefortæller og har arbejdet med tv for både DR og TV 2 i knap 20 år.
Måske har du set nogle af de programmer, jeg har været med til at lave – blandt andet Vilde Vidunderlige Dyr til Ramasjang, Versus, Den Store Bagedyst, Anders Agger-fjernsyn og meget, meget mere.
Når jeg ikke laver tv, laver jeg podcasts til børn og skriver børnebøger for Forlaget Carlsen.
Hvis du ikke allerede kender min anden podcast, Kaj og Bamse – historiefortælling for børn, så synes jeg du skal lytte til den her. Den er helt gratis.

Tak fordi I lytter med
– Martin
